|
Helbredsundersøgelser
Hos Klinik for Scanning tilbyder vi at hjælpe dig med bl.a.
I det nedenstående kan du læse meget mere om disse tre hovedgrupper.
Desuden kan du måske finde yderligere oplysninger i vores Spørgsmål/Svar sektion, hvis du har spørgsmål vedrørende ultralydsscanning og/eller andre af de ydelser, vi tilbyder:
• Ultralydsscanning
Klinik for Scanning er en privatklinik, som anvender ultralydsscanning til undersøgelse af kroppen.Ved hjælp af ultralydsscanning er man i stand til at afsløre mange forskellige sygdomme. Hvor røntgen er velegnet til undersøgelse af knogler og luftfyldte organer, kan ultralydsscanning vise de indre, væskefyldte organer. En scanning er i stand til at afsløre :
- forkalkning i de større vener og kar
- processer i kirtelsystemet
- nyresten/grus
- galdesten
- skrumpelever
- cyster, knuder
- abnormiteter
- misdannelser
- fremmedlegemer
- forstørret milt m.m.
Kom sygdomme i forkøbet – og spring ventelisten over:
De fleste regner det for en selvfølge at sende bilen til regelmæssige serviceeftersyn på et værksted. Men de færreste tænker derimod over, at det er mindst lige så vigtigt at få tjekket sin krop på samme grundige måde med regelmæssige mellemrum.Bilen kan trods alt skiftes ud, men det kan vores krop desværre ikke. Vi anbefaler, at man får foretaget et helbredstjek i form af en helkropsscanning en gang om året.
Ultralydsscanning er helt uden ubehag for patienten og anvendes dagligt på landets hospitaler.
Ultralydsscanningen udføres af en uddannet specialist (sonograf), som har stor erfaring igennem sit mangeårige virke indenfor hospitalssektoren.
I modsætning til de fleste hospitaler er der ingen venteliste hos os.
Følgende organer undersøges ved en ultralydsscanning hos os :
- Blodårer/Kar
Blodårernes vigtigste funktion er at bringe ilt fra lungerne ud til kroppens organer.
En livsvigtig funktion som alle organer i kroppen er afhængig af.
Et voksent menneske har ca. 100.000 km blodårer. De årer, der fører væk fra hjertet, kaldes arterier.
De årer, der fører blodet tilbage til hjertet, kaldes vener.
- Skjoldbruskkirtlen:
Skjoldbruskkirtlen sidder normalt foran på halsen under adamsæblet, og kan hverken ses eller føles.
Skjoldbruskkirtlen danner to livsvigtige hormoner og regulerer og påvirker stofskiftet i hver eneste celle i kroppen (hjerne, nerve, hjerte, muskler m.m.).
- Leveren:
Leveren er kroppens "modtage og behandlingsstation for kemikalieaffald" idet en af dette organs hovedfunktioner er at nedbryde kemiske forbindelser af alle slags. De kemiske forbindelser kan f.eks. stamme fra medicin, giftstoffer eller indholdsstoffer i fødevarer. Leveren ligger øverst til højre i bughulen. Det er kroppens største kirtel som har mange vigtige funktioner. Leveren oplagrer også næringsstoffer som optages i tyndtarmen og opbygger en række stoffer, som er vigtige for kroppen.
- Galdeblæren:
Galdeblæren er placeret ved nederste ribben på højre side af kroppen bag og under leveren. Leveren producerer galde som opbevares i galdeblæren. Efter et måltid laver galdeblæren en sammentrækning, hvorved galden udtømmes til tolvfingertarmen, hvor det hjælper til med at fordøje fedtstoffer og optage fedtopløselige vitaminer i kroppen.
- Bugspytkirtlen:
Bugspytkirtlen sidder bag mavesækken. Den har to helt adskilte funktioner. Dels danner den hormoner, inklusive insulin, dels deltager den i fordøjelsen ved at udskille bugspyt. Bugspyt indeholder enzymer som nedbryder føden til enkle næringsstoffer, som kan optages i tarmen.
- Milten:
Milten ligger på venstre side i bughulen mellem maven og mellemgulvet. Den fungerer blandt andet som depot for røde blodlegemer og som filter for blodet.
- Tarme:
Her foregår det vigtige fordøjelsesarbejde: i maven forvandles føden til en »næringsgrød«, og i den ca. 6 meter lange tyndtarm sker der - ved tilførsel af safter fra galdeblæren og bugspytkirtlen - et mindre mirakel. Under de sammentrækkende og udvidende bevægelser opsuger tarmen faste og flydende substanser og giver dem videre til de hårfine blodkar i tarmvæggen - blodkar, der alle munder ud i den store vene, der kaldes portåren og som fører direkte til leveren. Her fabrikeres den egentlige næring for cellerne. Ufordøjeligt materiale sendes videre til tyktarmen, hvor fordøjelsesprocessen afsluttes
- Blæren:
Blæren er en beholder, der rummer urinen fra nyrerne før den udskilles ved vandladningen. Urinen er en ren væske, der indeholder ikke-brugbare stoffer fra kroppen.
- Nyrer:
Nyrerne er to parrede organer, som er næsten identiske og findes opad og bagtil i bughulen. Deres funktion er bl.a. at rense og filtrere det blod som gennemløber dem og udskille affaldsstoffer.
- Underlivet:
Mænd – Prostata:
Blærehalskirtlen (prostata) er en kirtel på størrelse med en kastanie. Kirtlen findes kun hos mænd og er placeret under blæren og omkranser hele urinrøret. Kirtlen danner sædvæske, som ved udløsning blandes med sæden fra testiklerne. Med alderen kan kirtlen begynde at vokse - hvilket sker hos langt de fleste mænd. Denne vækst giver med tiden ofte vandladningsbesvær, fordi kirtlen klemmer på urinrøret, når den vokser.
Kvinder – Livmoder og Æggestokke:
Livmoderen er en muskel, der har form og størrelse som en pære, og sidder i forlængelse af skeden.
Livmoderen består af en livmodermund, en livmoderhals og en livmoderhule.
Livmoderens opgave er at optage det befrugtede æg, give ægget næring, mens det udvikler sig til et foster.
I æggestokkene foregår ægmodning med en ægløsning tilfølge ca. hver 28. dag i den befrugtningsdygtige alder. Derudover producerer æggestokkene østrogen og progesteron.
Læs mere om undersøgelsen af de enkelte organer under "Scanning viser?"
Hvis du har natarbejde:
Direktiver fra EU foreskriver, at du minimum hvert 3. år skal gennemgå en helbredsundersøgelse, hvis du har natarbejde. En sådan helbredsundersøgelse kan indbefatte en helkropsscanning ved hjælp af ultralyd. Spørg eventuelt din tillidsrepræsentant eller din sikkerhedsrepræsentant og få mere at vide om helbredsundersøgelser i forbindelse med natarbejde.
• Magnet terapi:
| Usynlige magnetfeltlinier gennemtrænger hele kroppen fuldstændig til det molekulære omfang, og de når således også kropsdele, som man har svært ved med andre metoder at helbrede virkningsfuldt.
Magnetfeltterapi er en ufarlig metode for smertelindring og cellestimulering og har fundet stor udbredelse over hele verden. Alene i Tyskland er der ca. 3.000 apparater i drift, hvoraf de fleste er installeret på hospitaler.
Når man påvirkes af magnetisme, sker der populært sagt en genopladning, hvorved blodet iltes bedre, idet de jernholdige partikler - hæmoglobinet - i blodet oplades, og derved får legemets øvrige organismer en bedre ilttilførsel og forbrændingsproces. |
Magnet-terapi i praksis |
Magnetbehandling har en afkalkende virkning på kredsløbet, og har været afgørende for patienter med koldbrand, så de har kunnet undgå amputation.
VIGTIGT :
Drikke rigeligt med vand efter og mellem behandlingerne.
MEGET VIGTIGT !
Viser der sig efter den 2. - 5. behandling flere smerter, er det meget effektivt for selve forløbet. Man kalder dette den reaktive fase, det vil sige, at den kroniske tilstand bliver til en akut tilstand og kan således med meget godt resultat helbredes, og smerterne fortager sig. Da den menneskelige organisme er meget kompliceret, kan reaktionerne på denne behandligsform være forskellige. Enkeltbehandling varer alt efter indikation 10-20 minutter. Ved kroniske lidelser gives op til ca. 15 til 20 behandlinger.
Pacemaker-patienter må ikke behandles med magnetfelter.
Indopererede søm, skinner o.a. er ingen hindring for behandling.
• Kolesterol måling:
| Vi har alle brug for kolesterol i blodet, men kun i en lille mængde.
Kolesterol er et fedtstof. Det dannes i leveren og indgår i kroppens celler, hormoner, D-vitamin og galdesyrer. Kolesterol føres rundt i kroppen med blodet.
Jo federe kost vi spiser, jo mere kolesterol producerer leveren. Dermed er en dårlig udvikling i gang. Mængden af kolesterol i blodet stiger; det samme gør aflejringen af kolesterol i karrene, og dermed øges risikoen for at få en blodprop eller anden hjertesygdom. |
Klar til kolesterol-test |
Kolesterol fra blodet aflejrer sig på indersiden af blodkarrene i klumper - særlig der, hvor blodkarrene deler sig. Fedtklumperne vokser gradvis. Bliver der mindre kolesterol i blodet, kan fedtaflejringen aftage igen. Men hvis fedtaflejringen bliver i blodkarrene i mange år, begynder der en langsom forkalkningsproces, som ikke kan vendes. Forsnævringen af blodkarrene medfører nedsat blodgennemstrømning og dermed hjertesymptomer, f.eks. hjertekrampe - også kaldet angina pectoris.
Forhøjet kolesterol kan ikke mærkes, men bestemmes ved en blodprøve som tages ved et lille prik i fingeren.
I et dertil beregnet apparat måles indholdet af kolesterol i blodet, og resultatet fås i løbet af få minutter.
Til toppen af siden »
|
